Nogen gange overrasker det mig. Andre gange gør jeg det med vilje. Tiltider forudser jeg det, men denne gang kom det som et chok. Min dag startede fantastisk, som altid med at være dopet af kaffe, men da mørket kom blev alt vent på hovedet. Alt gik imod mig, og intet ville lykkes. Alle de forventninger, håb, drømme og følelser blev brutalt stukket ned, og ligger nu dræbt i mit hjerte.
Sidder nu med tåre i øjnende, og drømmer væk. Til et sted jeg kan være lykkelig, hvis dette sted overhovedet findes. Måske er det bare min fantasi som prøver, at lave en urealistisk lykkelig verden...
I just have to keep living...
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar